CK Deep Drawing fordobler kapaciteten


CK Deep Drawing har investeret i den 17. robot og fordobler nu kapaciteten på den fuldautomatiske rulleskæremaskine. Robotten er en AP&T 4-akset Speedfeeder, som er produceret i Sverige, og som hurtigt og effektivt håndterer pladeemner til og fra rulleskæremaskinen.

Den nye robot kører ubemandet og kan tidsmæssigt levere et ekstra skift samtidig med, at operatøren frigøres til at passe i alt 3 andre robotlinjer. Dertil kommer, at produktionen er mere agil idét omstillingstiden er langt kortere. Tidligere brugte CK Deep Drawing en dag på omstilling, og nu er det få timer.

Kapaciteten øges således med den hurtigere produktionstid. Samtidig støtter investeringen CK Deep Drawings brand som Danmarks mest højteknologisk virksomhed inden for metalbearbejdning.

Skriv til os

+45 7627 3232