Dybtræk til emneforædling

Dybtræk til emneforædling – En ressourcebesparende og økonomisk fordelagtig proces. Høj styrke med en kold formgivningsproces.

Vores viden – din fordel

Dybtræk er en ressourcebesparende proces. Emnerne kan forædles ud fra samme stykke metal, og der er derfor ikke behov for efterfølgende svejsning og efterbehandling. CK Deep Drawing udfører konventionelt træk, krængetræk (vendetræk), hydromekanisk træk, asymmetriske træk og flere træk på samme plade.

Emnerne opnår en høj styrke pga. den kolde formgivningsproces, og det betyder, at de kan fremstilles i tyndere pladetykkelser end ved andre fremstillingsmetoder.

Hvad er egnet til dybtræk?

Dybtræk er egnet til mange formål som f.eks. lampedele, gulvvarmeplader, ståltoiletter, ventilation, pumper, togbremser og landbrugsmaskiner mv. CK Deep Drawing er erfarne i at lave de kendte optrækstyper, som f.eks. anvendes til produktion af fodertrug, drikkekopper til stalde, og toiletter i toge. Dybtræk med flere træk er en anden spidskompetence, som kan gøre meget store emner meget mindre, uden at materialet springer.

CK Deep Drawing laver produktudvikling sammen med kunderne. Emner udvikles og optimeres enten ved at lave dem tyndere eller ved at ændre materialet. Ofte kan plastic og andre fremstillingsmetoder udskiftes med metal og gøre produktet både bedre, mere slidstærk og billigere.

CK Deep Drawing og dybtræk

Vi arbejder i pladetykkelser fra 0,5 mm til 20 mm og dybtrækker i stål, rustfrit stål og aluminium. Ud fra ordrens karakter og de analyseresultater vi er nået frem til, konstruerer vi forskellige typer værktøjer i CAD til det enkelte dybtræks emne, og vælger den bedst egnede presseteknik. Al montage af egne emner, udføres af os.

Har du andre ønsker så spørg os meget gerne.

Skriv til os

+45 7627 3232