Mere end 110 års erfaring
Virksomheden blev grundlagt i 1910 af Hans Thomsen Hansen og hed Horsens Træskoringe Fabrik med adresse i Smedegade 78 i Horsens midtby.
Virksomhedens hovedproduktion var træskoringe. Man producerede derudover metaldele til haveredskaber – døller og kapsler. Træsko ændrede sig imidlertid og blev ikke mere lavet 100% af træ. Overdelen blev udskiftet med læder, og der var ikke længere behov for træskoringe men i stedet træsko snudebeslag. Det begyndte virksomheden at producere.
I slutningen af 30 érne blev Christian Johansen ansat som bogholder på fabrikken. Han overtog fabrikken efter sin onkel Hans Thomsen Hansen i begyndelsen af 50 érne.
I 1967 kom Kurt Christian Johansen ind som medejer i virksomheden, og i kraft af at ingen længere brugte træskoringe, blev det besluttet at ændre firmanavnet til C & K Johansen – forkortelse for Christian og Kurt Johansen.
Lokationen i Smedegade var ikke længere optimal, og Kurt købte derfor i 1968 et hus på firmaets nuværende adresse, hvor der var et tilhørende autoværksted. I disse lokaler blev produktionen flyttet til.
Produktionen bestod stadig af kapsler, døller og tåjern.
Maskiner og udstyr var i en meget ringe forfatning, og Kurt så det som sin mission at få opdateret maskinparken for at kunne være konkurrencedygtig på længere sigt. I 1976 blev den første, dog brugte hydrauliske dybtrækspresse købt. Det blev starten på den virksomhed, vi kender i dag.
I slutningen af 70 érne fik firmaet en ny kunde, som designede lamper. Hovedproduktionen blev derefter lampedele, som var pressede, stansede og dybtrukne. Lampevirksomheden gik imidlertid konkurs i begyndelsen af 80 érne.
Kurt besluttede sig for at overtage virksomheden og lave komplette lamper i stedet for kun komponenter. Det viste sig at være en rigtig god forretning, og i de følgende år blev der pga. succesen gjort store investeringer i større hydrauliske dybtrækspressere.
I 2002 kom Jens Chr. Johansen ind i direktionen efter at have været produktionschef i en del år. I 2004 indgik C & K samarbejde med en vietnamesisk virksomhed, som blev til et joint venture i 2007.
Peter Møller blev ansat som direktør i C & K i 2008 efter at have været produktionschef/-planlægger i en del år. Jens Chr. Johansen flyttede samtidig permanent til Vietnam.
Under Peter Møllers ledelse blev der fuld fokus på optimering og automatisering af fabrikken. Det betød bl.a., at der blev flyttet emner, som ikke umiddelbart kunne automatiseres fra Horsens til Vietnam.
I 2014 købte C & K Johansen den vietnamesiske medejer ud og skiftede samtidtig navn til C & K Metal Pressing som nu er et 100% ejet datterselskab.