25 års jubilæum hos CK Deep Drawing


Vi er rigtig glade for at kunne fejre produktionsplanlægger & logistikansvarlig, Ulrich Søndergaards 25 års jubilæum den 7. september 2023.

Ulrich startede som produktionsmedarbejder i CK Deep Drawing i 1998. Han fulgte i sin morfars fodspor, som mange år tidligere også har været ansat 25 år i CK Deep Drawing. I 2007 blev Ulrich ansvarlig for produktionsplanlægningen og i 2010 for lager og logistik. Ulrich har været en stor del af virksomhedens udvikling i 25 år. Han har et omfattende kendskab til de produkter, CK Deep Drawing fremstiller og har stor passion for kunder, leverandører, produkter og services. Ulrich er en god kollega og altid super motiveret med en humor, der smitter.

Ulrich fortæller, at det, at han fik tilbudt jobbet som produktionsplanlægger med de mange nye spændende opgaver, der fulgte med har været en stor årsag til de mange år hos CK Deep Drawing. Som han siger: ”CK Deep Drawing er en god arbejdsplads med gode kolleger, så hvis de ellers kan holde mig ud, bliver jeg, til jeg skal på pension.”

CK Deep Drawing har mange medarbejdere med lang anciennitet, og det er en stor styrke, som der værnes meget om.

Skriv til os

+45 7627 3232