CK Deep Drawing – over 100 års erfaring og en af de førende i metalbranchen

115 års erfaring med metalbearbejdning. Vi former, bearbejder og udfører specialløsninger inden for metal. Høj teknologi og høj kundetilfredshed.


CK Deep Drawing har over 100 års erfaring med metalbearbejdning og er en af de førende i den danske metalbranche. Virksomheden er garant for høj kvalitet, og processer der varetages i en robotstyret produktion med et 100 % dedikeret personale.

Alle processer indenfor metalbearbejdning

CK Deep Drawing kan tilbyde en bred palette af discipliner ingen for metalbearbejdning. Hovedområdet er dybtræk, presning, udstansning, laserskæring, valsning og robotsvejsning, men opgaver som spåntagning, værktøjskonstruktion, polering og montage hører også til CK Deep Drawings kompetencer.

Virksomheden leverer alle processer inden for metalbearbejdning, og sætter en ære i at levere kvalitetsprodukter til tiden. De producerer en bred palette af produkter og delprodukter til industrien, som blandt andet omfatter dykpumper, ventilationsdele, agro-produkter, motorkomponenter, køkkenredskaber, vindueselementer, gulvvarmeplader, vandfiltre, støvsugerkomponenter, lampearmaturer og trykbeholdere. De laver 3D-simuleringer af produkterne, og dette kombineret med meget stor praktisk erfaring, sikrer at leverancerne lever mere end op til forventningerne. Det enkelte produkt kan enten omfatte en del af produktionen hos kunden eller udgøre en hel produktionslinje.

Produktudvikling sammen med kunderne

CK Deep Drawing laver produktudvikling sammen med kunderne. Processen er samarbejdende med stor respekt for forskellige kompetencer. Emnerne udvikles og optimeres og i nogle tilfælde ændres materialet. Ofte kan plastic og andre fremstillingsmetoder udskiftes med metal og gøre produktet både bedre, mere slidstærk og billigere. Der arbejdes i pladetykkelser fra 0,5 mm til 20 mm, og der dybtrækkes i stål, rustfrit stål og aluminium. Ud fra ordrens karakter og de analyseresultater, der er lavet, konstrueres forskellige typer værktøjer i CAD til det enkelte emne, og den bedst egnede presseteknik vælges. Al montage af emner, udføres af CK Deep Drawing.

Grønt fokus med dokumentation i ryggen

CK Deep Drawing tager deres miljøansvar seriøst. Der er udarbejdet klimaregnskab, og der er installeret varmepumper med varmegenvinding, ligesom der udelukkende anvendes grøn strøm, og LED-belysning i hele virksomheden. CK Deep Drawing er klar til at anvende fossilfri stål, når kunderne ønsker det, og alle bæredygtige tiltag er en del af en langsigtet strategi om at reducere CO₂-aftryk og energiforbrug – uden at gå på kompromis med produktionskapaciteten.

Skriv til os

+45 7627 3232