Kvalitetssikring

Præcision og omtanke er væsentlige værdier for os, når vi leverer rådgivning, sparring og produktionskapacitet. Derfor er kvalitetssikring en naturlig del af vores hverdag og vores måde at tænke på.

Et højt fagligt kvalitetsniveau

CK Deep Drawing tilstræber at fremstå som en troværdig, ærlig og attraktiv samarbejdspartner som producerer og leverer produkter på et kvalitetsniveau, som opfylder og gerne overgår kundernes krav og forventninger. Pålidelighed, troværdighed og ansvarlighed er vigtige pejlemærker for os.

Med vores mangeårige erfaring og stabile og kompetente medarbejderstab kan vi ofte tilføre kundens produkt ekstra værdi. Hvis vi vurderer, at noget kan gøres bedre - enten i materialevalg, proces eller form, så leverer vi gerne kvalificerede ændringsforslag. Det vil ofte resultere i både besparelser og et bedre produkt. Det er et naturligt led i vores sparring med kunden.

Vores specialiserede 3D-simuleringsværktøjer er perfekte til at visualisere og teste løsningerne, så vi derved sikrer, at alle krav er opfyldt inden udvikling og produktion af værktøjet.

Løbende kontrol og verificering af produkter under udvikling og produktion udføres bl.a. på vores 3D koordinatmålemaskine fra Wenzel.

Vi lagrer og sikrer relevant kontrol- og testdata i henhold til kundekrav.

Kvalitetsledelse og kontrol

Vi garanterer vores kunder en høj og ensartet kvalitet og vi er naturligvis certificeret i henhold til DS/EN ISO 9001:2015 standarden, som giver vores kunder sikkerhed for ensartet og professionel håndtering af opgaverne hver gang.

Certifikatet kan ses her: ISO 9001:2015 Certifikat (PDF)

Hvis ønsket håndterer og dokumenterer vi også aktiviteter og validering under udvikling ved brug af PPAP, som er en del af den internationale standard for kvalitetsstyring IATF 16949.

Kvalitetssikring - CK Deep Drawing

110 års erfaring med metalbearbejdning

CK Deep Drawing har siden 1910 været en stabil, troværdig og kvalitetsbevidst samarbejdspartner til dansk og udenlandsk industri. I dag er maskinparken stor og moderne, matcher det globale marked og yder en ’state of the art’-præstation inden for avanceret pladebearbejdning og finisharbejder.

ck deep drawing logo lille

Kærgårdsvej 5
DK-8700 Horsens

Telefon +45 7627 3232
CVR: 73205328

E-mail: mail@ckdeepdrawing.dk

Kontroller

Image
Smiley