underside-header</

Løsningsorienteret virksomhed
med værktøjet i orden

Nyeste investering i CK Deep Drawing's maskinpark er den gigantiske målemaskine, en Wenzel X-Orbit 87, som skal sætte os i stand til at blive endnu mere effektive og nøjagtige i den proces, der går forud for endelig igangsætning af en produktion. Dét er et afgørende led, som gør tingene nemmere og billigere og optimerer produktkvaliteten.

ckdeepdrawing 13

Den nye Wenzel kommer i drift fra februar 2012, og har bl.a. også dén store fordel, at 3D-modellerne af emner kan lægges ind i systemet, således at kontrolmålingsprocessen på fysiske emner 'får noget at gå efter', så at sige – og derved kan foretages langt hurtigere og mere 'intelligent'. 

Vore fritstående og automatiserede, robotstyrede pressere gør produktionen meget fleksibel og alsidig, samt ikke mindst særdeles økonomisk – til fordel for jer som kunde.

Hver hydraulikpresse kan udføre et eller flere pressemomenter, afhængig af, hvilken type emner der skal fremstilles, og er forberedt på hurtige værktøjsskift.

Emnefremføreren kan håndtere plader på op til 1.500 x 1.500 mm, med tykkelser på op til 10 mm. Dette er CK Deep Drawing alene om at kunne håndtere på det danske marked...
 

Af stor betydning er de to 4-akslede SpeedFeeders, som håndterer flytningen af emner og elementer til og fra presserne. Det giver stor produktionshastighed med et meget lille behov for medarbejder-indgriben, og en nærmest ubegrænset bevægelighed, der ikke kun går frem og tilbage, op, ned og sidelæns – men også svinger rundt, selv med emner på op til 100 kg.
 

Én mand kan styre 4 presselinier

I dag sker der hos os ingen mellemlagringer i produktionen. Og processerne er så effektive, automatiske og fint afstemte, at de 4 store presselinier kan styres af en enkelt mand.